Udstilling

Aalborg, Danmark


«Out to Sea? Oceaner af Plast»
25. juni – 20. september 2015
Utzon Center

Utzon Center er et arkitektur centrum dedikeret til Jørn Utzons arbejde samt til nutidig arkitektur og design generelt. Utzon Center er bygget efter design og koncept af Jørn Utzon og hans søn Kim Utzon og blev indviet i 2008. Utzon Center har ud over udstillingsaktiviteterne også et omfattende konferenceprogram, en restaurant og designbutik. Endelig er der også workshops og undervisningslokaler for Aalborg Universitet i Utzon Center.

Gennem flere år har Utzon Center hver sommer haft et tæt samarbejde med Universitarium, der er det lokale naturvidenskabelige projekt for børn. Dette år har samarbejdet fokus på affald, genbrug og bæredygtighed også i samarbejde med Aalborg Kommune. „Out to Sea? Oceaner af Plast“ er derfor en mulighed for at styrke det fælles fokus på affaldsproblematikken og bæredygtighed. Utzon Center og Industrielt Design ved Aalborg Universitet har udviklet en ny del af Out to Sea med fokus på plastik nu og i fremtiden. Den viser hvordan vi via design og strategisk tænkning med et samfundsmæssigt og virksomhedsperspektiv kan tilgå de problemer som „Out to Sea?“ viser.

Udstillingen bruges som en del af Aalborg Kommunes fokus på husholdningernes affaldssortering og miljømæssige bæredygtighed. Udstillingen indgår tillige i Aalborg Kommunes bæredygtighedsfestival i den tredje uge af september.

Undervisningsprogrammet er udviklet med Universitarium med rundvisninger og hands-on workshops for besøgende og skoleklasser.

  • SUCHE
  • KONTAKT
  • PRESSE