Aktiviteter

Aalborg, Dänemark


UNIVERSITARIUM

SKIDT Det kan genbruges
27. juni - 17. september 2015

Universitarium er et seriøst legeland. Her kan du se, hvordan viden gør en forskel, hvis du vil ændre verden til et bedre sted. Du får brug for både hænder, hjerne og hjerte, hvis du vil gøre noget ved de udfordringer, Universitarium sætter fokus på. I år handler Universitarium om de store mængder affald, du hver dag smider i skraldespanden. Her kan se, røre, lugte og føle på problemet, og de mulige løsninger.

Hvor bliver din skraldepose af, når skraldemanden har taget den?
Hvordan sorterer man affald med magneter?
Hvor lang tid tager det naturen at nedbryde en plastikflaske?
Kan den overhovedet nedbrydes?

Når du skyller ud i toilettet eller hælder opvaskevandet i vasken, er det også affald! I Universitarium kan du se, hvad der bliver skyllet ud fra et badeværelse. Når du vasker din trøje kan bittesmå dele af trøjen komme med vandet ud og ende i maven få en fisk. Måske spiser du senere fisken...

Væk er væk
I Danmark skaber vi 447 kg affald per person om året. Vi siger i daglig tale, at vi smider det væk. Men væk findes ikke! Affald indgår i Jordens store kredsløb, hvor alt har en plads. Når vi mennesker producerer ting, tager vi råmaterialer ud af deres naturlige plads i naturens kredsløb. Nogle materialer kan vi godt lægge på plads igen, mens andre får en ny placering, hvor de ikke gør skade. Nogle ting kommer steder hen, hvor de ikke skulle være - og så kan det blive et problem.
Vær med til at finde ud af, hvor tingene bliver af, når vi smider dem væk, og oplev mange af de muligheder, vi har for at genbruge eller omdanne dem!

VI LAVER FORSØG MED ...
Affaldssortering med magnetisme og hvirvelstrøm.
Plastik - hvordan kan det genbruges, og hvad består det af.
Flydende affald - spildevand, hvordan renser vi det, og hvad med det vi ikke fjerner: mikroplast, hormonforstyrrende stoffer og tungmetaller.
Lossepladser gennem tiden - fra blandet affald til deponi.
Forbrænding - fra brandkammer til røgrensning og slagger.
Menneskets affald - reservedele til mennesker ender også som affald.

OM SKOLERUNDVISNINGERNE
Universitarium er åben for skolerundvisninger alle hverdage i perioden 10. august - 17. september. Rundvisningerne afvikles i følgende tidsrum:

08:30-10:15
10:30-12:15
12:45-14:30

På alle tider er der som udgangspunkt plads til to klasser. Vi har maximalt plads til 2 x 30 elever ad gangen. Det vil sige at vi fx godt kan gøre plads til to små klasser fra forskellige skoler på 15 elever i samme tidsrum.

  • SUCHE
  • KONTAKT
  • PRESSE